| Chapter 32 |
1 | Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne, |
2 | blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak`els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud, |
3 | og på hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig. |
4 | Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han; |
5 | men da han så, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op; |
6 | og Buziten Elihu, Barak`els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden; |
7 | jeg tænkte: "Lad Alderen tale og Årenes Mængde kundgøre Visdom!" |
8 | Dog Ånden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Ånde giver dem Indsigt; |
9 | de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er; |
10 | derfor siger jeg: Hør mig, lad også mig komme frem med min Viden! |
11 | Jeg biede på, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord; |
12 | jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord. |
13 | Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!" |
14 | Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham. |
15 | De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op. |
17 | Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden! |
18 | Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord? |
18 | Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på; |
19 | som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges; |
20 | tale vil jeg for at få Luft, åbne mine Læber og svare. |
21 | Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen; |
22 | thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort! |