| Chapter 38 |
1 | Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde: |
2 | "Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening? |
3 | Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig! |
4 | Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt! Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover? |
6 | Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten, |
7 | mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde? |
8 | Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød, |
9 | dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb, |
10 | dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre |
11 | og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!" |
12 | Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted, |
13 | så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort, |
14 | så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning? |
15 | De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust. |
16 | Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund? |
17 | Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte? |
18 | Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er! |
19 | Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme, |
20 | så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig? |
21 | Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort! |
22 | Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes, |
23 | den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag? |
24 | Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden? |
25 | Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej |
26 | for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor, |
27 | for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen? |
28 | Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber? |
29 | Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim? |
30 | Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen. |
31 | Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker? |
32 | Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger? |
33 | Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden? |
34 | Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig? |
35 | Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!" |
36 | Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt? |
37 | Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om, |
38 | når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen? |