| Chapter 7 |
2 | HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger, |
3 | at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier. |
4 | HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder, |
5 | har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men, |
6 | så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela. |
7 | HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten! |
8 | Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje! |
9 | HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld! |
10 | På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud. |
11 | Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet; |
12 | retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes. |
13 | Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter; |
14 | men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile. |
15 | Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk; |
16 | han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde. |
17 | Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse. |
18 | Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn. |