| Chapter 92 |
2 | Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste, |
3 | ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed |
4 | til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer! |
5 | Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning. |
6 | Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe! |
7 | Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt. |
8 | Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse, |
9 | men du er ophøjet for evigt, HERRE. |
10 | Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes! |
11 | Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie; |
12 | det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd. |
13 | De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder; |
14 | plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde; |
15 | selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft |
16 | for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes. |