Chapter 3

 Når I altså, ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Hånd.

 Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er på Jorden.

 Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud.

 Når Kristus, vort Liv, åbenbares, da skulle også I åbenbares med ham i Herlighed.

 Så døder da de jordiske Lemmer, Utugt Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse;

 for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede.

 I dem vandrede også I fordum, da I levede deri.

 Men nu skulle også I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhånelse, slem Snak af eders Mund.

 Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger

 og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det;

 hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle.

 Så ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,

 så I bære over med hverandre og tilgive hverandre,dersom nogen har Klagemål imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, således også I!

 Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Bånd.

 Og Kristi Fred råde i eders Hjerter, til hvilken I også bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!

 Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, så I med al Visdom lære og påminde hverandre med Salmer, Lovsange og åndelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.

 Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.

 I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren.

 I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!

 I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren.

 I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet.

 I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren.

 Hvad I end foretage eder, så gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker,

 da I vide, at I af Herren skulle få Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene.

 Thi den, som gør Uret, skal få igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Persons Anseelse.