| Chapter 3 |
1 | Men vid dette,at i de sidste Dage skulle vanskelige Tider indtræde. |
2 | Thi Menneskene skulle være egenkærlige, pengegridske, praleriske, hovmodige, spottelystne, ulydige imod Forældre, utaknemmelige, ryggesløse, |
3 | ukærlige, uforligelige, bagtaleriske, uafholdne, rå, uden Kærlighed til det gode, |
4 | forræderske, fremfusende, opblæste, Mennesker, som mere elske Vellyst, end de elske Gud, |
5 | som have Gudfrygtigheds Skin, men have fornægtet dens Kraft. Og fra disse skal du vende dig bort! |
6 | Thi til dem høre de, som snige sig ind i Husene og fange Kvindfolk, der ere belæssede med Synder og drives af mange Hånde Begæringer |
7 | og altid lære og aldrig kunne komme til Sandheds Erkendelse. |
8 | Men ligesom Jannes og Jambres stode Moses imod, således modstå også disse Sandheden: Mennesker, fordærvede i Sindet, forkastelige i Troen. |
9 | Dog, de skulle ikke få Fremgang ydermere; thi deres Afsind skal blive åbenbart for alle, ligesom også hines blev. |
10 | Du derimod har efterfulgt mig i Lære, i Vandel, i Forsæt, Tro, Langmodighed, Kærlighed, Udholdenhed, |
11 | i Forfølgelser, i Lidelser, sådanne, som ere komne over mig i Antiokia, i Ikonium, i Lystra, sådanne Forfølgelser, som jeg har udstået, og Herren har friet mig ud af dem alle. |
12 | Ja, også alle de, som ville leve gudfrygtigt i Kristus Jesus, skulle forfølges. |
13 | Men onde Mennesker og Bedragere ville gå frem til det værre; de forføre og forføres. |
14 | Du derimod, bliv i det, som du har lært, og som du er bleven forvisset om, efterdi du ved, af hvem du har lært det, |
15 | og efterdi du fra Barn af kender de hellige Skrifter, som kunne gøre dig viis til Frelse ved Troen på Kristus Jesus. |
16 | Hvert Skrift er indåndet af Gud og nyttig til Belæring, til Irettesættelse, til Forbedring, til Optugtelse i Retfærdighed, |
17 | for at Guds-Mennesket må vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gerning. |